Millioner på vej til virksomheder med ambitioner
Bent Larsen
Vækstforum Midtjylland er klar til at satse 95 millioner kroner på at fremme væksten i de midtjyske virksomheder i 2015.
Dertil kommer 46 millioner kroner fra EU’s strukturfonde. Der er fokus på innovation, bæredygtighed og viden.
På sit møde onsdag gav Regionsrådet for Region Midtjylland grønt lys for de første ni initiativer, der i det kommende år skal fremme væksten og øge konkurrenceevnen i de midtjyske virksomheder.
Dermed er 141 millioner kroner fra henholdsvis Region Midtjylland og EU’s strukturfonde på vej ud til virksomheder, der har ambitioner om at udvikle sig på forskellige måder.