Julens sange, musik og krybbespil i Adventkirken
Arkiv
KØGE: Adventkirken på Parkvej i Køge byder op mod jul indenfor til tre spændende arrangementer.
Lørdag den 13. December kl. 16.00 er der ”De 9 læsninger”. Julens sange og skriftlæsninger fremføres af kirkens eget kor. Et stemningsfuldt program med korsang, solosang, fællessang og levende lys.
Torsdag den 18. december kl. 19.30 står der klassisk musik på programmet. En forrygende koncert i kirken, fremføres af talentfulde unge musikere fra Køge Musikskole der lever og brænder for deres musik. Musikskolen har givet koncert to gange tidligere i kirken, og har imponeret stort hver gang.
Lørdag den 20. december kl. 11.00 kan man opleve julens budskab i ord og toner. Det sker med et krybbespil med menighedens børn.
pm