Fortsæt til indhold

Påsat brand rettet direkte mod swingerklub

<p class="urub">For fjerde gang er ejendom på Arn. Nielsens Blvd. udsat for påsat brand</p>

Arkiv
key

Københavns Vestegnens Politi havde mandag morgen intet at sige om branden, der blev påsat natten til lørdag den 13. december ca. kl. 04.00.

Bygningens indehaver Rene Langhorn blev imidlertid tilkaldt, fordi alarmen startede og han kan således bekræfte, at branden var direkte rettet mod swingerklubben, der holder til i bygningens første sal.

Gerningsmanden eller mændene havde fjernet den plade, der var sat for døren efter sidste brand og var gået direkte op til første sal, hvor branden var påsat.

Det er fortsat uklart, hvorfor swingerklubben tilsyneladende er målet for weekendens ildspåsættelse.

Swingerklubben skrev allerede efter sidste uges brand, at klubben var midlertidigt lukket pga. sodskader i opgangen. Nu er hjemmesiden helt lukket og lørdagens brand har i følge bygningens indehaver været så omfattende, at lokalerne formentlig vil kræve større istandsættelse, hvis de skal bruges igen.

Politiet forventede mandag morgen, at teknikere ville undersøge stedet i løbet af mandagen.