Stegt flæsk persillesovs hitter efter kåring
Dan Jensen
Stegt flæsk med persillesovs blev som bekendt for nyligt kåret til Danmarks nationalret - og det kan ses på salgstallet.
Siden kåringen har Danish Crown med hovedkontor i Randers oplevet, at salgstallene er skudt i vejret.
I sidste uge blev der efterspurgt to tons ekstra stegt flæsk. Det svarer ifølge DR til at cirka 4.000 bakker mere end normalt, er blevet hevet op fra kølediskene.
- Det lyder måske ikke af så meget på landsplan, men i en tid, hvor der er fokus på julehandel og der er masser af gode tilbud på andre former for svinekød, er det faktisk rigtig pænt, lyder det fra Danish Crown.