Fortsæt til indhold

Retssag mod ni unge klar

Arkiv
Dan Jensen

En gruppe bestående af ni unge mænd er tiltalt for en lang række voldsomme lovovertrædelser begået i Østjylland - primært i Ebeltoft - tidligere på året.
Det ni sider lange anklageskrift fra Østjyllands Politi vidner om en gruppe særdeles hårdkogte kriminelle, der i en række tilfælde gjorde livet surt for deres medborgere.
I et af tilfældene trængte de ni unge, der er i alderen 18-32 år, den 24. marts ind i en lejlighed på Dråbyvej ved Ebeltoft iført maskering.
Her brugte de blandt andet knive, knojern og køller til at overfalde tre personer, der opholdt sig i lejligheden.
Anklageskriftet omhandler ifølge Ritzau blandt andet også indbrud, våben- og narkobesiddelse samt vold mod en betjent.
Retssagen kommer til at køre ved Retten i Randers.