Fem grunde i spil for ”Fremtidens plejehjem”
Dan Jensen
Randers Kommune vil stille en kommunal grund til rådighed for byggeriet af "Fremtidens plejehjem".
For at kunne drøfte planerne mere konkret er det ifølge forvaltningen hensigtsmæssigt, at byrådet allerede nu beslutter en placering af det nye ældrecenter.
Formanden for sundheds- og ældreudvalget og borgmesteren har afholdt et møde, hvor man blev enige om at foreslå følgende fem placeringer.
Det er på Thors Bakke, Gørrilds Alle, hvor Kærsmindebadet ligger i dag, Udbyhøjvej 191 nær forsamlingshuset ved Dronningborghallen, Tjærbyvej 104 ved brevdueforeningen og Toldbodgade 15 overfor sejlklubben.
Sagen skal behandles i sundheds- og ældreudvalget på torsdag.