Målet er oprykning
<p class="urub">SBV09 spiller futsal og gør det med stor succes - er ubesejret i den næstbedste række og råder over to landsholdsspillere</p>
- Jeg spiller futsal om vinteren, fortæller Rasmus Johansson, der rejser til Finland den 3. december, hvor han sammen med det danske futsal landshold spiller Nordic Cup frem til den 7. december.
- For mig er det en god måde at holde mig i gang på over vinteren, og det er jo et eksplosivt spil, med mange korte sprinter ligesom intervaltræning. Jeg håber på, at det vil udvikle min teknik og mit overblik og på den måde vil gavne mit spil og min udvikling...
Nicki Nielsen: - Jeg var med til fællestræningen i Tilst, men mødte skadet op, og det gavnede ikke mine chancer for landsholdsudtagelse. Men jeg er med i bruttotruppen, og så må vi se, hvor det bærer mig hen...
I fredags afviklede SBV09 den tredje kamp, og det foregik i Frihedens Idrætscenter mod Østerbro, der fik kam til håret og måtte tage hjem med et nederlag på 13-1. SBV råder over tre senior futsalhold og 1 old boys hold. Andetholdet ligger i DAI's mesterrække, hvor tredjeholdet i ligger i DAI’s B-række. Old boys ligger i DAI’s mesterrække
<p class="mrub">God opstart</p>
SBV 09 spillede otte træningskampe i efteråret med sejre i syv af kampene. De fleste modstandere var fra den højeste række “Ligaen”. De danske mestre 2013/2014; København Futsal, der spillede Champions League kvalifikation i efteråret, blev besejret, hvor det blev til nederlag mod DM sølvvinderne 2013/2014 JB Futsal fra Gentofte, der senere blev revancheret. Det blev til to sejre over FC Fjordbold, der blev nr. 3 i Øst Ligaen i sidste sæson samt to sejre over BGA, der blev nr. 7 i Øst Ligaen. Endelig blev det til sejr over døvelandsholdet.
For førsteholdet i denne sæson er det målet at vinde Øst rækken og derved rykke op i Ligaen. Målsætningen for næste år er top to i Ligaen og derved deltagelse i final 4, hvor der spilles slutspil med de to bedste fra Øst Ligaen og de to bedste fra Vest Ligaen.
Målsætningen er også at forsvare pokaltitlen fra sidste sæson i DAI’s pokalturnering samt vinde DM inden for fem år. For andetholdet er det målet at vinde DAI’s mesterrække og derved rykke op i Københavnerserien, der er en overbygning mellem DAI og KBU’s rækker. Der er op til sæsonstart lavet en klubaftale med sportudstyrsfirmaet Kelme.