Fortsæt til indhold

To demonstrationer støder sammen i Haderslev

To modsatrettede demonstrationer finder sted i Haderslev på mandag eftermiddag

Arkiv
Af Peter Rasmussen

Foreningen SIAD - Stop Islamiseringen Af Danmark - afholder på mandag demonstration i Haderslev. Med mottoet "Knæk Islam" demonstrerer man imod den særstatus, som islam - efter foreningens mening - har fået i Danmark.
Starttidspunkt er endnu ikke meldt ud, så vidt vides, men udgangspunktet skulle være Haderslev Domkirke.
Den varslede demonstration har fået foreningen "Haderslev imod fremmedhad" til også at iværksætte en demonstration:
"Sønderjylland må endnu engang vise, at vi ikke vil have islamofobi og racisme i vort område," skriver foreningen på sin facebookside og fortsætter:
"Vi mener nemlig ikke at det er en dårlig idé, at hjælpe folk i nød, mennesker som er flygtet fra deres hjemland og er kommet til Danmark i håb om sikkerhed og tryghed. Asylansøgere er ikke en straf for lokalsamfundene, sådan som mange islamkritiske debattører gør det til. Ofte er de istedet en gave til døende lokalsamfund."
Denne moddemonstration begynder klokken 16.30, men startsted er endnu ikke offentliggjort.