Tre personer på sygehus efter uheld med trailer
På Vestmotorvejens vestgående retning
ULYKKE: Kl. 23.51 fik politiet melding om et færdselsuheld på motorvejen, vestlig retning, mellem afkørsel 34 Borup og afkørsel 35 Ringsted Ø.
En 42-årig mand fra Sabro kørte i en personbil med tilkoblet trailer med en anden personbil på i vestlig retning ad motorvejen.
På grund af et øjebliks uopmærksomhed mistede han herredømmet over vogntoget, men personbilen kom ud i rabatten, hvor den ramte en nødtelefonstander og væltede om på taget.
Traileren med bilen væltede om på siden. To af de tre passagerer i bilen blev indbragt til kontrol på Køge og Slagelse sygehuse, men begge var sluppet fra uheldet med diverse knubs.
I forbindelse med bjærgning af vogntoget var motorvejen kortvarigt lukket til omkring kl. ca. 01.50.
pm