Fortsæt til indhold

Stegt flæsk er nationalretten

Spændingen er udløst. Sønderjydernes bud blev kåret som nationalret

Arkiv
Af Betina Skjønnemand

Danskerne har kåret Danmarks Nationalret, og det blev Sønderjyllands bud - Stegt flæsk med persillesovs - der løb med sejren.
Fødevareminister Dan Jørgensen kunne her til morgen afsløre, at den sønderjyske finalist havde fået over 27.000 stemmer af de i alt 63.263 stemmer, der var afgivet i konkurrencen. Hele 44 % af de afgivne stemmer tilfaldt den sønderjyske finalist.
På andenpladsen med hele 10.000 færre stemmer kom Smørrebrød med gravad laks og kartofler med lidt over 17.000 stemmer.
De lidt over 63.000 stemmer svarer til, at mindre end én for hver 100 danskere har afgivet en stemme. Konkurrencen om at finde Danmarks Nationalret har kørt siden 11. september.