Fortsæt til indhold

Randers med i udvikling af bueskydningstalenter

Arkiv
Bent Larsen

De seneste år har danske bueskytter markeret sig flot på den internationale scene med blandt andet VM-medaljer. Nu satses der målrettet mod medaljer ved OL i Rio om to år.
En satsning som Randers er en væsentlig del af. Sammen med Esbjerg og Holstebro Kommuner indgår Randers i et samarbejde om talentudvikling. Et talentarbejde, der rækker langt ud over, hvad man tidligere har oplevet i dansk bueskydning.
Målet er i fællesskab at udvikle talenter, som på sigt vil være kandidater til bueskydningens elitelandshold, hvorfra der findes deltagere til OL og andre internationale mesterskaber.