Trafiksikkerhedsplan sendes i høring
Bent Larsen
Byrådet i Randers Kommune ønsker at fortsætte med at have fokus på sikkerheden for gående, cyklister og bilister i byen såvel som på landet i hele kommunen.
Derfor har byrådet bedt den kommunale forvaltning for veje og trafik om at lave en detaljeret plan med konkrete løsningsforslag, der skal forbedre trafiksikkerheden.
I går godkendte politikerne i Miljø- og Teknikudvalget planen og valgte samtidig at sende den i offentlig høring.
Planen har tre indsatsområder. Fodgængere og cyklister i byområder, farlige sving i landområderne og 23 lokaliteter i Randers by, hvor der er sket ulykker.