Fortsæt til indhold

Julestorsind spredte sig som ringe i vandet

Arkiv
Arkiv

Og via deres Facebookside offentligjorde de således i starten af december, at to familier, der havde behov for hjælp, var velkomne til at skrive til dem og fortælle deres historie.

Det skulle vise sig, at blive starten på en stor juleoplevelse, som de to indehavere Lillian og Judy slet ikke havde forestillet sig.

- Altså, der gik faktisk ikke mere end en time, før vi fik en besked fra en mand om at han da gerne vil bidrage med 1.000 kr. til vores projekt, så endnu flere kunne få julemad, fortæller Judy fra PS Catering.

Faktisk er det blevet ved med at tikke ind med donationer til PS Caterings julemads-projekt, og så mange donationer, at det nu ikke bare er to familier, men hele 14 familier i Hvidovre, der tirsdag den 23. december modtager en flot julekurv med and, flæskesteg, brune og hvide kartofler og ris a la mande til dessert.

- Det har spredt sig som ringe i vandet, og det betyder, at vi nu kan give julemad til i alt 80 mennesker fordelt på i alt 14 familier, fortæller en meget glad Judy, der ikke lægger skjul på, at hun undervejs har været så rørt, at hun også har fået fældet et par tårer.

Alle de 14 familier har på den ene eller den anden måde haft et hårdt år, hvor deres situation enten arbejdsmæssigt eller familiemæssigt har betydet, at økonomien har været stram.

- Jeg er meget overvældet og har da grædt lidt over de mange triste historier. Men jeg er også ovenud lykkelig over, at det her skulle sprede sig som ringe i vandet. Det betyder jo også, at de her familier så bedre har råd til at give hinanden en julegave, siger Judy.

Ud over PS Catering og donorernes økonomiske bidrag har andre været forbi PS Catering med kaffe, chokolade, sodavand og chips til de mange julemenuer, der bliver kørt ud af PS Catering i morgen.key