Udvalg drøfter familieafdelingen
Dan Jensen
Økonomiudvalget i Randers Kommune drøfter i dag de alvorlige problemer i kommunes Familieafdeling.
Af forskellige årsager har der udviklet sig et dårligt psykisk arbejdsmiljø i afdelingen. Arbejdstilsynet gav afdelingen et påbud i slutningen af 2013, men da tilsynet var på et såkaldt opfølgningsbesøg den 9. oktober i år var påbuddet ikke efterkommet.
Arbejdstilsynet forventer at komme med en endelig afgørelse i sagen i løbet af få uger.
Afdelingen har, siden sammenflytningen af socialrådgiverne fra tre distrikter til en afdeling i Odinsgade, været igennem en turbulent tid.
Der har været et stort arbejdspres i form af store sagsmængder og sidste år havde en socialrådgiver i gennemsnit 52 sager.