Fortsæt til indhold

Erfarne løftere repræsenterede Esbjerg flot

Arkiv
Arkiv

VK 49 Esbjerg stillede med tre løftere ved de Vestdanske mesterskaber i vægtløftning i sidste weekend.
I 94 kilo klassen deltog Peter Banke, som med et resultat på i alt 217 kilo i 2-kampen sikrede sig en flot sølvmedalje. Peter, der tidligere har været mange gange dansk mester, er efterhånden blevet 45 år, men er "still going strong".
I 105 kilo klassen deltog den ligeledes mange gange danske mester Lars Bojsen. Men Lars er stadig i den bedste alder, så han gjorde kort proces ved, at vinde mesterskabet sikkert med et resultat på i alt 263 kilo og tog ved samme lejlighed titlen, som mesterskabets bedste løfter på tværs af vægtklasserne.
I samme vægtklasse deltog VK 49's 3. løfter nemlig Søren Jørgensen. Med ny personlig rekord på 215 kilo sikrede Søren sig en 4. plads.