Hvidovre placeret lavt på handicapområdet

Placeringen som nummer 48 af landets kommuner skyldes en høj placering på børne- og ungeområdet og to lavere placeringer på handicapområdet og området for udsatte voksne. Den samlede placering godkender Hvidovre Kommunes direktør for Børne- og Velfærdsforvaltning Christine Brochdorf.

- Hvidovre Kommunes placering i midten samlet er godkendt, men vi skal selvfølgelig kigge nærmere på anbefalingerne på handicapområdet og udsatte voksne, da det er disse to områder, som gør, at vi samlet placeres i midten, siger Christine Brochdorf til Hvidovre Avis.

<p class="mrub">Stolte af placering</p>

På det sociale område for udsatte børn og unge ligger Hvidovre på en flot tredjeplads på landsplan. Noget anderledes ser det ud på handicapområdet og området for udsatte voksne, hvor Hvidovre indtager en henholdsvis 63. og 80. plads.

- På Børne- og Familieområdet er vi glade og stolte af vores placering som nr. 3. Placeringen viser, at vi på mange områder lykkes med vores indsats overfor udsatte børn og unge. Den viser, at vi inddrager børnene, de unge og familierne i sagsbehandlingen, at vi reagerer konsekvent og i overensstemmelse med loven, når børn viser tegn på vanskeligheder, samt at vi er opmærksomme på at udvikle indsatser, som kan forebygge at børn og unge bliver udsatte og får vanskeligheder i deres voksenliv, siger Børne- og Velfærdsdirektør Christine Brochdorf.

Christine Brochdorf kommenterer ikke direkte den lave placering på de to andre områder. Hvidovres lave placering på handicapområdet som nummer 63 undrer imidlertid formanden for Handicaprådet i Hvidovre, Torben Olesen.

- Min forundring dækker over mit kendskab til lokale forhold og til situationen i en række kommuner fordelt over hele landet. På den baggrund ville jeg tro, at Hvidovre befandt sig i den øverste tredjedel af skalaen. Min fornemmelse skyldes, at Handicaprådet i samarbejde med politikerne og forvaltningen i kommunen meget bevidst har arbejdet på at forbedre vilkårene for borgere med handicap. Blandt andet er det lykkedes at få udarbejdet en handicappolitik, at få opgraderet den fysiske tilgængelighed til kommunens udearealer og bygninger, at få sat fokus på inklusion, på bevilling af hjælpemidler og på ledsageordningen, siger Torben Olesen.

Torben Olesen påpeger dog også, at der altid vil være områder, hvor både Handicaprådet og kommunen kan foretage mærkbare forbedringer for borgere med handicap eller særligt udsatte borgere.

- Det drejer sig eksempelvis om IT-tilgængeligheden for læsesvage borgere, befordring, bofællesskaber og antallet af handicapvenlige boliger. Placeringen på det sociale indeks må tilsyneladende bero på nogle helt andre parametre, som jeg på nuværende tidspunkt ikke har kendskab til, siger formanden.

<p class="mrub">Trist placering</p>

Også formanden for lokalafdelingen af de Danske Handicaporganisationer i Hvidovre, Jan Nielsen, har set nærmere på Det Sociale Indeks, og han er knap så overrasket over Hvidovres dårlige placering på handicapområdet.

- Det er trist, at vi bliver placeret som nr. 63 på handicapområdet. Området dækker bl.a. over bofællesskaber og tilbud til voksne handicappede, og jeg er derfor ikke så overrasket over kommunens placering. Der har jo f.eks. været en del uro omkring bofællesskaberne, hvor kommunens revisionsfirma for lidt mere end et år siden kom med en rapport som afdækkede en række kritiske forhold. Og i øjeblikket er der jo fremsat forslag om store besparelser på området, påpeger Jan Nielsen (besparelserne skal behandles på kommunalbestyrelsesmødet i aften, red.).

På området for udsatte voksne, som jo bl.a. dækker indsatserne mod stof- og alkoholmisbrug er Jan Nielsen anderledes overrasket over placeringen:

- Jeg er noget mere overrasket over kommunens placering som nr. 80. Der har været flere kommunale indsatser på dette område. Kys livet projektet har f.eks. været med til at forbedre sundheden for socialt udsatte og psykiske sårbare. Men misbrugsområdet er ikke så synligt i vores (red DH i Hvidovre) dagligdag, hvilket jo nok skyldes, at de mennesker, som området omfatter, normalt ikke har ressourcer og overskud til at henvende sig til de interesseorganisationer, som hjælper dem. Placeringen er tankevækkende, og jeg mener, den må medføre en nærmere analyse, så kommunen kan skabe en klar forbedring her, siger Jan Nielsen.

Jan Nielsen mener desuden, at det sociale indeks skal bruges fremadrettet til at forbedre forholdene lokalt.

- Det er en rigtig god idé at lave et socialt indeks. Ikke kun for at anerkende og lære af dem, der gør det godt. Men også for, at vi kan få en debat om, hvad der er vigtigt for, at mennesker med handicap kan deltage ligeværdigt i samfundet. Der er en mangel på statistik, som sammenligner kommunerne ud fra de oplevelser, som borger og medarbejdere har, hvilket det sociale indeks er med til at give. Indekset er et meget anvendeligt redskab, og jeg håber derfor, at indekset bliver brugt i Hvidovre til at udvikle og forbedre kommunens tilbud over de kommende år, siger Jan Nielsen.

Og det bekræfter velfærdsdirektøren, at det vil blive.

- Det sociale indeks betragter vi, som en god mulighed for, at vi i højere grad kan vidensdele på tværs af kommunegrænser. Vi skal lade os inspirere af dem, som er de bedste på vores område. Det ville således være interessant for os at tage kontakt til eksempelvis Greve kommune, for derved at hente inspiration til at udvikle og forbedre vores egen indsats overfor udsatte børn og unge, siger Christine Brochdorf.

Det sociale indeks er udarbejdet af Socialpædagogerne, der har ønsket at sætte fokus på netop kvaliteten af den sociale indsats i landets kommuner.

- Indekset er blevet udarbejdet, fordi vi mener både kommuner, borgere og medarbejdere inden for det specialiserede sociale område kan have gavn af at lære af hinandens erfaringer, lyder det i den pressemeddelelse, som Socialpædagogerne sendte ud med indekset.