Festlig julekoncert på Risbjerggård Man kan høre alle de gode gamle og festlige juletoner - og det er tilladt at synge med!
Orkestrets 21 medlemmer spiller julen ind med alle de gode gamle og festlige juletoner, dirigeret af trompetisten Jens Emil Holm, der er ved at færdiggøre sin uddannelse på Musikkonservatoriet.
Men der er også andre spændende musikalske indslag på programmet, bl.a. 3. sats af Gustav Holst “Moorside Suite” og “Song of liberty” af Eric Ball.
Publikum får selvfølgelig lejlighed til synge med. Orkestret var valgt to populære julesalmer: “Et barn er født i Bethlehem” og “Julen har bragt velsignet bud”.
På programmet er også den lyriske “The snowman” og en solo for euphonium - det er en lille tuba - den smukke “Benedictus”. Selvfølgelig er der også en forrygende march på programmet, nemlig “Blaze Away”.
Orkestret øver i det daglige på Risbjerggård, så man er helt på “hjemmebane” ved torsdagens julekoncert.
Der kan købes billetter ved indgangen, entré 60 kr. - børn er gratis. Alle er velkomne.