Fortsæt til indhold

Energirådgivning i private hjem

Arkiv
Henriette Klausen

Boligejere i området omkring Mariager og Assens kan stadig nå at få et gratis energitjek af boligen som led i et forsøgsprojekt.
Flere boligejere i Hem, Sem og Skrødstrup området har allerede taget imod tilbuddet, og begynder nu at høste resultater.
Energitjekket er et resultat af et samarbejde som Mariagerfjord Kommune har indgået med HusetsEnergi om at energioptimere private boliger i kommunen.
Borgere der bor i 9550-postområdet i kommunen, der er forsøgsområde, kan få et gratis og uvildigt energitjek af deres bolig efter først til mølle princippet.