Millioner til breddeidræt frigives
Bent Larsen
I Randers Kommunes budget for 2015 er afsat 2.255.000 kroner til forbedring af breddeidrættens faciliteter.
Formålet med midlerne er at forbedre og udvikle idrætsfaciliteterne i Randers kommune, hvad enten de er kommunale, selvejende eller foreningsejede, og der kan ydes støtte til såvel indendørs som udendørs faciliteter.
Foreninger og idrætshaller med flere opfordres til at indsende forslag til anvendelsen som supplement til den lange liste af ønsker, der allerede foreligger.
Fordelingen af midlerne foretages af kultur- og fritidsudvalget, der på dets møde i denne uge har indstillet til byrådet, at beløbet firgives.