Politiet tog tre spritbilister
Af Erland Rasmussen
Det er en dårlig ide at prøve at liste hjem i bil fra en julefrokost, hvis man samtidig har drukket spiritus.
Sådan lyder konklusionen for tre bilister, der blev standset af politiet fredag 12. december og lørdag 13. december.
På Grønningen i Jelling blev en 28-årig mand således sigtet for promillekørsel klokken 21.15 fredag aften.
På Langagervej i Uldum fik politiet klokken 0235 ligeledes fingrene i en 25-årig bilist, der blev sigtet for samme forseelse.
Det gentog sig på Lysegårdsvej i Stouby, da en 21-årig røg i sprutfælden og blev sigtet for promillekørsel.