Fortsæt til indhold

Randers Cimbria tabte til topholdet

Arkiv
Dan Jensen

Randers Cimbria tabte i aftes på hjemmebane til topholdet Horsens IC i basketligaen.
Det var en noget rodet affære, som endte med en sejr til Horsens på 72-81.
Randersspillerne præsterede ikke på deres topniveau, men det gjorde spillerne fra Horsens bestemt heller ikke.
Randers Cimbria havde store offensive problemer i starten af kampen, og der skulle gå næsten fem minutter, før Mike Nielsen scorede hjemmeholdets første rigtige scoring.
Topscorer for hjemmeholdet var Chris Nielsen med 25 point.
Cimbria skal også møde Horsens i pokalfinalen, der spilles søndag den 18. januar i Forum Horsens.