Fortsæt til indhold

62-årig kvindes bil fundet i havnen

Arkiv
Dan Jensen

Østjyllands Politi har i går og dag i samarbejde med Falck gennemsøgt Randers Havn og har i den forbindelse fundet en bil i havnen.
Ifølge politiet er det en Citroen C5, som en 62-årig efterlyst kvinde, Bente Hoffmann, forsvandt i lørdag aften.
Der kan ikke siges noget om, hvor længe bilen har ligget i havnen og der er ikke fundet nogen personer i eller omkring bilen.
Politiet vil i samarbejde med Falck fortsætte undersøgelsen af havnen og havneområdet.
Østjyllands Politi opfordrer i den forbindelse folk, der færdes i havneområdet og på fjorden om at henvende sig til politiet, hvis man har oplysninger i sagen.