Svensk VB-træner får et halvt år mere
Cheftræner Klebér Saarenpää og assistenttræner Søren Vie Clausen fortsætter i spidsen for Vejle Boldklub frem til udgangen af sæsonen, der slutter i juni 2015.
Efter fyringen af den tidligere træner Tonny Hermansen, overtog Klebér Saarenpää jobbet frem til udgangen af efterårssæonen.
“Vi har været meget tilfredse med holdets præstationer i den sidste del af efteråret. Holdet har optrådt med ny gejst og vist mod til at spille angrebsfodbold, og det var netop, hvad vi efterlyste. Vi har hentet to sejre efter gode præstationer mod FC Fredericia og AC Horsens, men også i opgørene mod AaB og Viborg så vi den ønskede gejst og gnist fra spillerne. Vi håber, det fortsætter i den sidste del af sæsonen, siger VB sportschef Steen Thychosen til klubbens hjemmeside.