Torturkomité udgiver rapport om besøg på Grenen
Bent Larsen
De unge har det generelt godt på de sikrede institutioner, men der er også plads til forbedringer enkelte steder. Nogenlunde sådan lyder konklusionen fra Europarådets Torturkomité, der i foråret besøgte blandt andet Grenens afdelinger i Dalstrup.
Det er der nu kommet en rapport ud af.
Den overordnede konklusion fra besøget på Grenen er, at de unge er tilfredse med de ansatte, at atmosfæren på institutionen er god, og at de unge bor under gode fysiske forhold.
Regionens rådgivende udvalg for psykiatri- og socialområdet har netop fået forelagt rapporten og dens konklusioner.