Seks biler tømt for gaver
Af Anne Andersen
En patruljebil, der tilfældigt kom kørende forbi p-pladsen på Slotssøvejen, opdagede den 27. december om morgenen, at flere biler på pladsen havde smadret sideruder.
Det viste sig, at der var tale om hele seks biler, der var blevet tømt for værdier:
"Der er stjålet julegaver der var efterladt i bilen, ligesom der også er stjålet tøj og GPS fra flere biler", forklarer Henrik Dam fra Lokalpolitiet i Kolding.