Fortsæt til indhold

Rygter sender Lars Søndergaard til AaB

Ifølge vedholdende rygter bliver det mere end svært for SønderjyskE at holde fast på den succesfulde cheftræner

Arkiv
Af Peter Rasmussen

Han har succes, han er nordjyde, han bor i Aalborg.
Det er svært at overse, at ganske mange kabaler ville går op, hvis Lars Søndergaard til sommer skifter det lyseblå trænersæde i SønderjyskE ud med et rødt hos de danske mestre fra AaB.
Det er blevet offentliggjort, at mestrenes træner, Kent Nielsen, skal til Odense og rydde op i OB, som gerne vil tilbage i toppen af dansk fodbold. Og så er trænerstolen tom i det nordjyske.
Endnu er intet afgjort. Også SønderjyskE jagter en forlængelse af aftalen med træneren, men meget vedholdende rygter sender manden nordpå.