Analyse af sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet
Dan Jensen
Der skal ske forbedringer af sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet i Norddjurs Kommune.
Derfor indgik kommunen tidligere på året en aftale
med Socialstyrelsen om at deltage i et længerevarende forløb i samarbejde med den særlige Task Force på området for udsatte børn og unge.
Der er nu gennemført en analyse af kommunes praksis og sagsbehandling på området.
Borgmester Jan Petersen siger, at det er en meget grundig analyse, der viser, at kommunen er godt på vej med bl.a. tidlig opsporing og indsats i alvorlige børne- og ungesager.
Det vigtigste er imidlertid, at analysen kommer med en række anbefalinger til, hvad kommunen i det kommende udviklingsforløb skal sætte fokus på for at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen.