Fortsæt til indhold

- Vi går efter højere støjskærm ved Allingvej...

<p class="urub">Uenighed med Vejdirektoratet om højden på en kommende støjskærm mellem Allingvej og Ringstedbanen får borgmesteren til at kontakte transportministeren</p>

Arkiv
Arkiv

Derfor har kommunalbestyrelsen besluttet, at borgmesteren sender et brev til transportministeren med argumentation for, at støjskærmen bør gøres højere, så også vejtrafikstøjen kan blive effektivt dæmpet.

I brevet til transportminister Magnus Heunicke skriver borgmester Helle Adelborg på vegne af Hvidovre Kommunalbestyrelse bl.a., at kommunen i flere omgange har forsøgt at få Vejdirektoratet til at tale med Banedanmark om at gøre støjskærmen højere end planlagt, og at kommunen har foreslået, at skærmen evt. kunne finansieres via Vejdirektoratets støjpuljemidler.

Men, som der står i brevet, "Det er senest mundet ud i, at Vejdirektoratet klart har meddelt os, at de ikke vil snakke med Banedanmark om at forhøje støjskærmen. Det er naturligvis særdeles utilfredsstillende set fra vores og ikke mindst borgernes synspunkt. Det er meget svært at forstå, at de to statslige myndigheder ikke udnytter denne åbenlyse mulighed for en gang for alle at få dæmpet støjen fra Holbækmotorvejen".Vejdirektoratets egen støjkortlægning viser støjniveauer på over 65 dB for flere boliger på strækningen langs med Ringstedsbanens forløb i Hvidovre.