Skovene er smukkest - lige netop nu

I slutningen af oktober nedbrydes det grønne farvestof, klorofylet, og de gule og brune farvestoffer, som hele tiden har været i bladene, bliver synlige. Solrige dage og kølige nætter danner de røde farver, og indtil de første efterårsstorme får bladene til at falde, kan du nyde de løvfældende træers farvepragt.
Hvis du alligevel har tænkt dig at gå en tur i efterårsskoven, kan lige du så godt besøge en skov, som du sandsynligvis aldrig har været i før. Højgård Skov ligger på skrænterne ned mod Fruens Møllested Bæk og Grejsdalen. Kløften med Fruens Møllested Bæk blev dannet af regnvand og smeltevand i slutningen af istiden. I løbet af de næste årtusinder blev landet dækket af skov, og der har været skov på skrænterne siden.
Skoven er overvejende løvskov. Der er et rigt dyreliv, planteliv og svampeliv i Højgård Skov, og der er en stor bestand af rådyr. I gamle træer yngler hulduen, og på en tur i skoven kan du være heldig at se en overflyvende sortspætte. Ved Fruens Møllested Bæk kan du om sommeren se bjergvipstjert og om vinteren vandstær.
I et område af skoven, hvor leret når frem i overfladen, og hvor der ligger flere væltede bøgestammer, er der fundet ikke mindre end 14 svampearter, som er på den danske rødliste over truede arter. Vifte-Navlesvamp blev regnet for udryddet i Danmark, indtil den blev fundet i et par skove ved Aarhus og Odder i 2012. I begyndelsen af oktober i år blev den fundet i Højgård Skov.
Du kan gå en rundtur i Højgård Skov og gøre en lille afstikker til ruinen efter et stemmeværk ved Fruens Møllested Bæk. Her blev der indtil 1924 produceret strøm til Højgård og Fløjstrup. En anden afstikker fører til en vandmølle, som ligger ved et sideløb til Fruens Møllested Bæk. Vandmøllen, som førhen har pumpet vand op til Højgård, blev i 2013 restaureret og forsynet med møllehjul og turbine. Den producerer nu elektricitet til gården.
På Slotsbanke i skoven nord for Højgård ligger resterne af et voldanlæg. Her skal det første Højgård have ligget. Et sagn fortæller, at en løngang førte fra slottet til Haralds Blåtands gård i Jelling. Højgård nævnes første gang i skriftlige kilder i 1441. Hovedgården var på det tidspunkt befæstet med volde og grave, og en vindebro førte fra hovedbygningen over til ladebygningen.
Hans Helmuth von Lüttichau fik omkring år 1800 kongelig tilladelse til at bortsælge bøndergodset og udparcellere gården. Højgård var gennem seks generationer i samme families eje, indtil Morten Kirk Johansen overtog gården i 2012.
Nye bygninger er nu under opbygning, og al jorden mellem Fløjstrup Bæk i nord, Fruens Møllested Bæk i øst og Grejs Å i syd er atter samlet under Højgård. På markerne omkring gården er der plantet ny skov.