Kilde til vandforurening fundet
Dan Jensen
Randers Spildevand, der ejer og driver Fårup Vandværk, har med stor sandsynlighed fundet kilden til vandforureningen på Fårup Vandværk.
Randers Spildevand har øjeblikkeligt lukket den ene af Fårup Vandværks to boringer, da den ene borings råvandsledning er inficeret.
Vandforsyningen opretholdes af den anden boring.
Vandværket er fortsat forurenet, indtil hele vandværket og ledningsnettet er renset efter.
Derfor skal kunder, der modtager vand fra Fårup Vandværk, fortsætte med at koge deres vand.