Fortsæt til indhold

Innovation Camp med Grenaa Sydhavn som tema

Arkiv
Bent Larsen

Hvordan skaber man mere liv på Sydhavnen i Grenaa, og hvordan forbinder man midtbyen med havnen?
Det er disse spørgsmål, som de studerende på Web-Integrator-uddannelsen og 3D College på Viden Djurs arbejder med, når de holder deres årlige Innovation Camp i uge 46.
I denne uge er den almindelige undervisning afløst af et tema, i år Sydhavnen i Grenaa, som belyses fra forskellige vinkler, og hvor kreativiteten får frit spil.
Meningen med ugens arbejde er netop at skabe iværksætterånd hos de studerende og vise, hvordan de kan bruge det, som de har lært på studiet, til at skabe konkrete produkter, forandring og værdi ude i virkelighedens verden.