Han får sin frokost betalt

“Nogle kalder det vingummitesten. Lærere deler vingummier ud til eleverne i håb om, at de får en god vurdering.”

Hvad gør du?
“Jeg forklarer, at en neutral vurdering på en skala fra 0 til 10, hvor 10 er det bedste, ikke er 5, men 7,5.”
Så du siger til eleverne, at de helst skal vurdere dig til over 7 ud af 10?

“Jeg siger, at hvis de har en neutral holdning til spørgsmålet, er det korrekte svar 7 eller 8, ikke 5.”
Om det er den eneste grund til, at Dennis Holmgreen, faglærer på Webintegrator på erhvervsskolen Hansenberg i Kolding, stadig har en frokostpause, der er betalt og en arbejdstid, hvor han selv kan tilrettelægge sin dag, kan han ikke sige. Men han kan med sikkerhed sige, at det har indflydelse på hans arbejdsvilkår.
For mange af Dennis Holmgreens lærerkollegaer på Hansenberg har efter sommerferien måttet vinke farvel til den betalte frokost, fordi de ikke nåede over de magiske 75 procent positive vurderinger i elevernes evalueringer.

Det er et straffesystem

Dennis Holmgreen er således blandt den lille tredjedel af lærere, som stadig har en betalt frokostpause og ikke skal være på skolen i hele sin arbejdstid.
Han opfatter systemet som et straffesystem.

“Det virker meningsløst og har en hæslig konsekvens”, mener Dennis Holmgren.
Selv skiftede han team for nogle uger siden. Det betyder, at han nu er den eneste i sin lærergruppe, som har de vilkår, der af de fleste lærere på Hansenberg opfattes som gode: Med betalt frokostpause og tid til at forberede sin undervisning hjemme eller på skolen.

Umyndiggørelse af lærere

Dennis Holmgren har været på skolen i fire år og oplever denne måde at udøve ledelse på som en umyndiggørelse af lærerne. Og det skaber modstand.

“Ikke alle lærere er enige, men jeg oplever en stigende kollektiv bevidsthed, der går imod ledelsen. Det virker, som om medarbejdere og ledelse er på konfrontationskurs”, fortæller Dennis Holmgren.