Fortsæt til indhold

Redningsaktion afblæst

Arkiv
Dan Jensen

En redningsaktion på Mariagerfjord er blevet afblæst.
Alarmen indløb kort før klokken ti i formiddag, da et vidne havde set en båd med påhængsmotor drive tom rundt ud for lystbådehavnen i Hadsund.
Tre kvarter senere kunne aktionen dog afblæses.
Det viste sig at en båd havde revet sig løs fra fortøjningen og derefter var drevet ud på fjorden.
Det lokale beredskab har efterfølgende været i kontakt med ejeren af båden.