Lemvigh Müller blev årets læreplads
Bent Larsen
Stål- og teknikgrossistvirksomheden Lemvigh-Müller i Randers er kåret til årets læreplads af erhvervsskolen Tradium efter indstilling af lager og logistik operatør-lærling Mikkel Kjær.
”Den sidder lige i skabet, den her lærlinge-indstilling, og det er fuldt fortjent, at Lemvigh-Müller bliver Årets Læreplads 2014 i Tradiums dækningsområde, sagde vicedirektør Lars Michael Madsen, Tradium, da han forleden overrakte diplom, blomster og chokolade til Lemvigh-Müllers medarbejdere.
Driftschef hos Lemvigh-Müller, Arne Jeppesen, fremhævede i sin takketale også Lemvigh-Müllers bevidste satsning på uddannelse af virksomhedens arbejdskraft.