19-årig fængslet for Fakta-røveri
Dan Jensen
En 19-årig ung mand fra Aarhus er i dag blevet fremstillet i grundlovsforhør sigtet for røveri.
Politiet mener at han sammen med andre begik røveri mod Fakta på Strandvejen i Ebeltoft fredag den 22. august.
Ifølge Østjyllands Politi er der allerede varetægtsfængslede i sagen, og derfor foregik fremstillingen for lukkede døre.
Den 19-årige blev fængslet til den 16. december, oplyser politiet.