Fortsæt til indhold

Også foreningslivet skal være digitalt

Arkiv
Bent Larsen

Der er vist ingen, der er i tvivl om, at vi er på vej ind i den digitale tidsalder, og det gælder også foreningslivet.

Fra årsskiftet skal de foreninger, der modtager tilskud fra Mariagerfjord Kommune, oprette sig i Conventus, samt indtaste kontaktoplysninger på foreningens bestyrelse, så kommunen altid har de rette kontaktoplysninger på foreningerne.
Over 200 foreninger, haller og skoler har i løbet af de sidste to år oprettet sig i Conventus, og systemet bliver blandt andet brugt til booking af lokaler i haller og kommunale institutioner.
Der arrangeres løbende gratis kurser i Conventus og samtidig er der gratis support og Kultur og Fritids medarbejdere står til rådighed med råd og vejledning.