Fortsæt til indhold

Mand fængslet for geværtrusler

Arkiv
Dan Jensen

En 29-årig mand blev i går i et lukket grundlovsforhør ved retten i Randers varetægtsfængslet.
Maskeret og bevæbnet med et oversavet jagtgevær troppede den 29-årige juledag om aftenen op hos en 34-årig mand i Ørum på Djursland og forlangte at få nøglerne til mandens bil.
Nogle timer senere fandt politiet bilen i krydset mellem Marselis Boulevard og Skanderborgvej i Aarhus.
Bilen holdt på tværs af vejen og var ude af stand til at køre videre på grund af problemer med det ene hjul, og i bilen fandt politiet både det oversavede jagtgevær og mandens maskering.
Den 29-årige, der af politiet beskrives som uligevægtig, er sigtet for straffelovens bestemmelse om ulovlig tvang samt for overtrædelse af våbenloven. Han er fængslet til den 23. januar.