Fortsæt til indhold

Grønt lys for udvidelse af Ree Park

Arkiv
Bent Larsen

Byrådet i Syddjurs Kommune har på sit møde i denne uge endeligt vedtaget en lokalplan og et tillæg til kommuneplanen, der skal gøre det muligt at gennemføre en udvidelse af Ree Park Safari.
Planen omfatter en udvidelse af arealet til dyreparken på cirka 11 hektar, der primært skal bruges til parkeringsareal.
Desuden bliver det muligt at opføre bygninger inden for nærmere beskrevne byggefelter, ligesom der åbnes for byggeri af butik på op til 200 kvadratmeter.
Høringsperioden har givet anledning til mindre ændringer i forhold til den oprindelige lokalplan.