Midtbyprojektet i Hammel indvies næste lørdag
Bent Larsen
30 lokale interessenter har i en arbejdsgruppe været med til at sætte retning på Hammels midtbyprojekt, der bliver indviet næste lørdag. Flere steder er midtbyen forskønnet, og det sker blandt andet med elementer, der er specialdesignet netop til Hammel.
Og netop det har været med til at udfordre tidsplanen for projektet. Det drejer sig om de nye bænke – Hammelbænke - til blomsterkummerne i Østergade, og en del af effektbelysningen er også specialfremstillet.
Midtbyprojektet i Hammel har kostet fem millioner kroner. Dertil kommer et bidrag til kulturarvsprojektet, som er et projekt under Kulturring Østjylland.