Fortsæt til indhold

Foredrag om inkontinens

Gigtforeningen Køge inviterer til foredrag om emnet på Ølby Bibliotek

Arkiv
Per Møller

SUNDHED: Ufrivillig vandladning, også kaldet inkontinens, rammer hver 10. person mellem 5 år og 90 plus?
Tirsdag den 11. november kl. 14.00 har Gigtforeningen i Køge inviteret gynækologisk/obstetrisk fysioterapeut Tina Butzback Jensen til at holde foredrag om inkontinens.
Tina Butzback Jensen vil fortælle om, at både mænd og kvinder kan rammes af inkontinens og at mange lever med problemet i flere år, inden de samler mod til at søge læge. Inkontinens kan være invaliderende for livskvaliteten og er fortsat så stort et tabu, at kun ganske få procent tør være åbne omkring det. Men… Inkontinens kan behandles.
Ufrivillig vandladning skyldes ofte svag bækkenbund. Optræning af bækkenbunden er derfor et vigtigt led i behandlingen af inkontinens og kan i stort omfang mindske, eller i bedste fald, helt afhjælpe inkontinensen.
Tina Butzback Jensen er privatpraktiserende fysioterapeut i Køge. Hun er uddannet gynækologisk/obstetrisk fysioterapeut og har speciale i behandling af inkontinens og har års erfaringer med undersøgelse og behandling på området.
Under foredraget kortlægges årsagerne til inkontinens, hvordan undgår man at blive inkontinent, hvad kan man selv gøre, og ikke mindst redegøres for behandlingsmulighederne herfor.
Så har du selv problemer med ufrivillig vandladning, kender nogen der har, eller blot vil blive klogere på området, så mød op til en informativ eftermiddag på Ølby Bibliotek, foredragssalen på 1. sal. Indgang Ølby Center 55 (overfor Hudplejeklinikken Bellissimo). Elevator forefindes.
Alle er velkomne, medlemmer af Gigtforeningen Køge samt ikke medlemmer.
Gigtforeningen byder på kaffe/te, brød og frugt, herfor en beskeden betaling.
Tilmelding senest samme dag kl. 10.00 til Birthe Bøge på tlf. 5666 1821 eller mail: birthe-lykke@mail.dk.
pm