Fortsæt til indhold

Farlig ulykke i rundkørsel

Arkiv
Arkiv

En sag om et sammenstød mellem en cyklist og en personbil betyder, at den 33-årige fører af det motoriserede køretøj nu skal en tur foran en dommer. Ulykken fandt tilsyneladende sted 9. september lidt før kl. 21. Her kom den 33-årige kørende ad Hyrdehøj mod vest. Da han nåede til rundkørslen ved Hyrdehøj og Bygaden skulle dreje til højre ramte han en cyklist. Cyklisten kom kun lidt til skade, men en dommer ser torsdag 6. november på, hvilke konsekvenser sammenstødet får for den 33-årige.