Anholdte løsladt i bande-sag
Politiet ransagede flere steder i Fredericia
Politiet foretog tirsdag en koordineret aktion flere steder i Fredericia-området. Der blev foretaget flere anholdelser og ransagninger, oplyser Sydøstjyllands Politi.
Aktionen blev udført under ledelse af politiets såkaldte Task Force Vest, og den er udløst af opdagelser, politiet har gjort under efterforskning i bandemiljøet.
I forbindelse med aktionen blev fire mænd anholdt, hvoraf to mænd på henholdsvis 16 og 29 år blev fremstillet i grundlovsforhør onsdag. Anklagemyndigheden fik dog ikke varetægtsfængslet de to mænd. Grundlovsforhøret blev gennemført for dobbeltlukkede døre. Det betyder, at hverken deres identitet eller sigtelse offentliggøres, ligesom retsmødet ikke var åbent for offentligheden.
Baggrund
Task Force Vest er en særlig enhed, der efterforsker rocker- og bandekriminalitet, organiseret indbrudskriminalitet, hælerier og hjemmerøverier. Politiet beskriver arbejdet som proaktivt. Det betyder, at enheden ikke venter, til der er indløbet en anmeldelse om en forbrydelse - men i stedet agerer på eget initiativ i forsøget på at forhindre forbrydelser og opspore gerningsmændene.
Enheden ser på kriminalitet, der er organiseret og overskrider grænserne mellem politikredsene.
Task Forcen er sammensat af medarbejdere fra Fyns politi og de jyske politikredse.
Baggrund
Task Force Vest er en særlig enhed, der efterforsker rocker- og bandekriminalitet, organiseret indbrudskriminalitet, hælerier og hjemmerøverier. Politiet beskriver arbejdet som proaktivt. Det betyder, at enheden ikke venter, til der er indløbet en anmeldelse om en forbrydelse - men i stedet agerer på eget initiativ i forsøget på at forhindre forbrydelser og opspore gerningsmændene.
Enheden ser på kriminalitet, der er organiseret og overskrider grænserne mellem politikredsene.
Task Forcen er sammensat af medarbejdere fra Fyns politi og de jyske politikredse. Task Force Vest har hovedsæde i Horsens.