Ny uddannelse som e-købmand
Bent Larsen
Den traditionelle detailhandel er i disse år under pres fra e-handlen, der vokser med ca. 20% om året.
Den udfordring forsøger man at løse i Randers ved at koble den traditionelle detailhandel med viden fra it-virksomheder og uddannelsesinstitutioner.
Målet er blandt andet at få 100 studerende på skolebænken til en ny uddannelse som e-købmand inden for de næste tre år. Uddannelsen skal tilbydes til både ansatte i detailhandlen og til iværksættere.
Finansieringen til projektet kom på plads på et møde i Randers Kommunes erhvervs- og landdistriktsudvalg i går.