Fortsæt til indhold

Tricktyv opgav, da han blev afvist

Arkiv
Bent Larsen

En 83-årig mand var i går formiddag udsat for et forsøg på tricktyveri.
Da den 83-årige gik på Østergade i Hinnerup blev han fulgt af en mand, der fulgte med fra gaden og op på gangen uden for den 83-åriges lejlighed. Her bad han om at få vekselt en tyver, men da den 83-årige afslog opgav han sit forehavende og forsvandt fra stedet.
Tricktyven beskrives som mellemøstlig af udseende, 20 til 30 år gammel 175 centimeter høj og almindelig af bygning. Han havde brunt kort hår, og virkede i øvrigt nydelig og tillidsvækkende. Han talte med dansk accent.
Har man oplysninger i sagen bedes man kontakte Østjyllands Politi på telefon 114.