Den grønlortebrune blok

Jeg kigger på en lille flue i vindueskarmen, og kommer til at tænke på et gammelt citat om, at man ikke kan diskutere politik mens man har en flue i øjet.
Og det er der jo noget om. Problemet for tiden er, at vi ikke engang behøver fluer til manglende evne i at diskutere politik.
Der er selvfølgelig steder, hvor magthaverne ikke ønsker politisk diskussion.
Kina, Cuba og til dels Rusland eksempelvis. Endnu værre selvfølgelig i Nordkorea.
Men her i Danmark må, ja faktisk skal, vi gerne diskutere politik, og hvis jeg lukker øjnene, kravler der jo ikke fluer ind under øjenlåget, men omvendt falder jeg bare i søvn, og sovende mennesker diskuterer ikke politik.
Snorker måske, men diskuterer ikke.
Og for tiden har jeg mere lyst til en god morfar på sofaen end at diskutere politik. Ikke på grund af politikerlede, selvom den også er til stede, men fordi, vi diskuterer ikke længere i dette land.
Man råber af hinanden. Man er enten blå, eller man er rød, og uanset farve er man enige med sig selv om, at ens gruppe er genial og de andre er snotdumme.
Og det er sgu for nemt.
Jeg er desværre i den uheldige - eller heldige - situation, at jeg kan se flere sider af samme sag.
Jeg kan faktisk godt se både fornuft og svagheder hos rød og blå side, og jeg kan faktisk godt se, at sandheden er en ufattelig svær størrelse at finde frem til.
Jeg er jo nok ikke den eneste person i verden, der har det sådan, men det virker bare sådan i ny og næ.
Blå blok. Rød blok.
Uha, det kan få folk op i det røde og blå felt, at de andre fjolser over i den anden blok, da ikke tænker så logisk og klartsynet som vi trods alt gør her på vores side. Den rigtige side, selvfølgelig.
Gid livet var så nemt. Næ, gid det viste sig, at det sgu var i den grønlortebrune blok, at den ultimative sandhed fandtes. For det ville sgu komme bag på mange af alle de skråsikre derude.
Jeg kan huske, at en kendt sangerinde/skuespiller for nogle år siden skrev en klumme omkring, at hun ganske enkelt ikke kunne forstå, at nogen kunne stemme på rød blok. Hvis man ikke kunne se, at blå blok havde sandheden, var man, i hendes verden, dum. Længere var den ikke.
Suk, hvor snæversynet er det lige. Det eneste hun udstillede var sit eget tunnelsyn.
Og dermed hendes egen ligegyldighed.
Eller faktisk er hun ikke ligegyldig, for tunnelsyn er et demokratisk problem. Tænk sig, hvis man, som hende, havde fundet sandheden. Så var man jo Gud, og det kunne selvfølgelig være rart at være, men er vist lidt utopisk.
Løsningen på alle de problemer livet byder på, burde være at både kunne bidrage og lytte og lære. Dialog frem for fastlåshed. Hvis man diskutterede sig vejen frem og lytter og lære af både dem, man er enige med, og dem man er uenige med, så blev der rykket igennem på den lange bane.
Det er godt nok lang tid siden, en politiker har sagt om en modstander, at han eller hun da egentligt har ret.
Lige nu står blokkene stejlt og klasker ud efter hinanden med fluesmækkere, og det er ærligt talt hverken kønt eller effektivt. Og folket følger med, for vi er jo ikke bedre end de politikere, vi vælger.
Snart skal vi vælge igen, så kære politikere:
Få de fluer ud af øjnene.