Fortsæt til indhold

Karsten Ree renset for anklager om menneskehandel

Arkiv
Bent Larsen

Nordsjællands Politi har droppet sigtelsen mod ejeren af Ree Park Karsten Ree i en sag, der drejer sig om menneskehandel.
- Vi har opgivet at rejse sag. Der er ikke noget menneskehandel i det, siger anklager Bente Schnack til BT.
Politiet havde fået en anmeldelse, og i en sådan situation er det helt normalt, at man vælger at rejse en sigtelse, mens sagen bliver efterforsket. Det sker blandt andet, fordi man som sigtet har en række rettigheder, der skal overholdes.
Nu er politiet så færdig med sin efterforskning og kan konkludere, at der intet er om de grove anklager.