Fortsæt til indhold

Randers Memes bruges positivt

Arkiv
Bent Larsen

For nylig kunne man på forsiden af MetroExpress læse, at over 36.000 griner af Randers på nettet. Det handlede om facebooksiden Randers Memes, der udstiller randrusianere som et kriminelt, mokaïdrikkende folk i grimme kondisko, og det bliver gjort ved hjælp af såkaldte ”memes”.
”Der er sjove elementer blandt opslagene på Randers Memes, og vi griner med,” siger kommunikationschef i Randers Kommune, Karen Balling Radmer. ”Det er samtidig en oplagt anledning til, at vi også kan fortælle en anden historie i memes,” tilføjer Karen Balling Radmer.
Og facebooksiden er netop blevet en anledning til at gå i gang med at fortælle historier med et glimt i øjet. Det sker på facebooksiden ”Randers Great Memes”, som med glimt i øjet fortæller de gode, sjove og finurlige historier om Randers. For eksempel er der et billede af Graceland i Randers med teksten ”Et hobbyprojekt i Randers”.