Spis og drik dit forsvar stærkt
Immunforsvaret kan få hjælp af bestemte typer af fødevarer. Her er en håndfuld, der styrker!
1. Blåbær og vindruer
Røde vindruer og blåbær indeholder stoffer, der kan bekæmpe infektioner. Desuden styrker de hjertet og tilfører D-vitamin.
2. Hvidløg
Snottets og vampyrers skræk hvidløg indeholder allicin, som effektivt bekæmper infektioner og bakterier. Forsøg har vist, at hvidløg kan reducere risikoen for at blive forkølet med to tredjedele. Risikoen for at kysse med fremmede falder desværre også.
3. Yoghurt
Propfyldt med gode bakte-riekulturer bidrager yoghurt med meget godt. Yoghurt med såkaldte acidofilus og bifido bakterier - blandt mange andre - hjælper både mave og tarm af med infektioner og sygdomme.
4. Fede fisk og skaldyr
Omega 3-fedtsyrer fra ma-krel, laks, sild og andre fede fisk er rigtig gode til at reducere inflammation og virker desuden beskyttende på lunge- og luftvejsinfek-tioner i stil med dem, vi kender fra influenza. Og skaldyr som krabber, rejer og muslinger indeholder selen, der virker som antioxidant. Så frem med fisk og skaldyr - det er ikke bare lækkert men også sundt.
5. Te
Vi drikker det ofte, når vi er syge - men det er også en god ide at drikke te for at undgå at blive det.
Det er aminosyren L-theanine, som giver immunsystemet vinger, og det kan du finde i stor stil i både sort og grøn te. Supplerer du teen med honning og citron, får du yderligere gode sager.