Fortsæt til indhold

Festivalen genfødes digitalt

En ny hjemmeside skal gøre festen på Dyrskuepladsen mere nærværende på internettet

Arkiv
Arkiv

I den virkelig verden gør Roskilde Festivalen ikke meget væsen af sig udenfor perioden fra slutningen af juni til starten af juni, men på nettet kører festen for fuld knald året rundt.
Nu har folkene bag Festivalens digitale ansigt besluttet, at det var på tide med et nyt udtryk.
Med udgangspunkt i at skabe en mere nærværende oplevelse for brugerne, er arrangementets hjemmeside blevet lavet fuldstændigt om.
- Den nye hjemmeside skal opfattes som Roskilde Festivals digitale hjem, fortæller Roskilde Festivals webansvarlige Anders Hjortkær-Rask.

Musikken følger med

Festivalens rygrad har altid været de musikalske oplevelser den giver gæsterne på Dyrskuepladsen.
Oplevelserne på campingpladsen fylder dog også meget for en stor skare af de feststemte gæster.
Hjemmesiden har derfor stået overfor at skulle beslutte, hvor man ville lægge fokus.
I sidste ende blev det tingene indenfor hegnet, som man vægtede højst.
- Selvom de sociale medier fylder rigtig meget i vores målgruppes nyhedsforbrug og hverdag, så oplever vi, at vores gæster i høj grad efterspørger et univers, der afspejler oplevelserne og fortællingerne fra festivalpladsen.
- Derfor har vi lagt vægt på at skabe en levende brugeroplevelse med musikken i fokus i et lækkert visuelt design, der afspejler festivalens værdier, fortæller Anders Hjortkær-Rask.
Man kan opleve Roskilde Festivals nye hjemmeside ved at gå ind på www.roskilde-festival.dk.
hw