Fortsæt til indhold

Banedanmark aflyser alle aflysninger

Arkiv
Bent Larsen

Det er hørt før at Banedanmark aflyser, men nu aflyser de alle aflysninger.
Tidligere på dagen var Banedanmark ude med en liste over, hvilke tog man af sikkerhedsmæssige årsager aflyste på grund af stormen.
Men efter at DMI har aflyst en meget stor del af de varslinger om meget hård vind, som man tidligere havde udsendt, har Banedanmark nu besluttet at tilbagekalde alle aflysninger.
Så hvis togene ikke kører til tiden resten af dagen, så er det i hvert fald ikke stormens skyld.